Swingende Rock’n’Roll fra flere årtier

Backyard Men

er et rock, pop og blues band med base i Københavnsområdet. Vi har spillet sammen i mange år, og har optrådt i flere sammenhænge fra private arrangementer og caféejobs til større firmafester. Vi er husorkester på Cafeén Skjolds Plads. På vores Facebook side kan man se, hvornår vi spiller der.

Ivan Davidsen

- Vokal, lead- og rytmeguitar
Da Ivan som 11 årig fik sin første guitar, var han allerede da, svær at stoppe. Tidens populære toner og ældre rockmusik væltede uhæmmet ud af den unge knægt og hans guitar. Siden er det gået slag i slag og Ivan har igennem tiden spillet og sunget i mange sammenhænge inden for den rytmiske musik, lige fra jazz og blues til rock og pop.

Torsten B. Hagemann

- Sax, piano, orgel, mundharpe
Begyndte med klassisk klaver i 70'erne, tilføjede saxofon og rock og jazz i 80'erne, og orgel og mere blues i 90'erne. Har spillet i jazz-duo, mange forskellige rock og blues-orkestre, større soul-orkestre og mini-bigbands. Har en stor kærlighed til næsten alle slags musik (pånær hård metalrock).

John Valther Rasmussen

– Trommer
John startede i skolealderen med at spille musik, hvor det hurtigt blev trommerne der vandt hans hjerte. John har spillet i Big band, brasiliansk showband forskellige rockbands og har også været med på udgivelser. John har taget en sammenspilsleder uddannelse og udvikler hele tiden sit spil mod at få bandet til at svinge og groove.

Jan Hornsberg

– Bas
Jan har været aktiv på den danske musikscene siden 60'erne, og har spillet i mange forskellige bands. Inspirationen har altid været 50'erne og 60'erne, som er hans store passion, og han er bandets omvandrende musikleksikon med sin omfattende viden - men stadig med en stor nysgerrighed for nyere musik og andre genrer.

Live

Vi har en aftale med Cafeen Skjolds Plads om at være husorkester. Følg med på vores Facebook side for at se hvornår vi spiller næste gang.

Lydklip

Her er et par optagelser med bandet fra øvelokalet, som kan give et lille indtryk af hvad vi laver.

Stumblin' In
Sweetheart
Stupid Man
Hungry Heart
Og vores tidligere demo-indspilning, den er et par år gammel, men det er nogle gode numre.
Six Days On the Road
Hold Me
Burning Love
Under My Thumb

Spil sangene i fuld længde.

Repertoire

Vi spiller numre i mange forskellige stilarter fra rock, pop og blues til dansk musik. Stilen er meget fleksibel og kan tilpasses den enkelte lejlighed. Fælles er dog, at det swinger, og at vi ifølge flere, der har hørt os "oser af spilleglæde".

Vi spiller i øjeblikket bl.a. de numre, du kan se af listen nedenunder, men har du specielle ønsker og forslag, skal vi gøre vores bedste for at opfylde dem, blot vi får det at vide på forhånd.

Booking

På mail

Du kan kontakte os på booking@backyardmen.dk for at høre nærmere om priser m.v.

Besked

Du kan også udfylde denne formular for at kontakte os:

Overskrift
Besked
Din mailadresse
Din telefon

På facebook

Du kan også følge med i de løbende opdateringer mv. på vores Facebook side.